Hjertet banker sødt

Aftensolen svinder – en dag er forbi.
Blomsterne si´r pænt godnat.
Månemanden finder sin lygte, og ved
vi to vi må erkende at:
Hjertet banker sødt,
når man har en kind
at kæle med i måneskin.
Til lidt blid musik
fra en nattergal.
Så glemmer vi alverdens kval.
En yndig sommeraften
har intet hjerte ro.
Forelskede i hele verden
nynner to og to.
Hjertet banker sødt,
når man har en kind
at kæle med i måneskin.
Alle stjerner blinker
de ved vist besked
alle himlens stjerner små
det er som om de vinker
fortroligt herned
og hvisker vi kan godt forstå.
Hjertet banker sødt,
når man har en kind
at kæle med i måneskin.
Til lidt blid musik
fra en nattergal.
Så glemmer vi alverdens kval.
En yndig sommeraften
har intet hjerte ro.
Forelskede i hele verden
nynner to og to.
Hjertet banker sødt,
når man har en kind
at kæle med i måneskin.
Sunget af: Ib Mossin.